Fremtidens robotter er bløde og blæksprutteagtige
Bløde robotter af materialer som silikone har potentiale til at ændre, hvad vi bruger robotter til, og udfordrer vores syn på, hvad en robot kan være, fortæller ph.d.-studerende Jonas Jørgensen, som trækker på sin baggrund som både fysiker og kunsthistoriker i sine eksperimententer med teknologien.
Institut for Digital DesignForskningrobotterdigital kunst
Skrevet 27. februar 2017 07:00 af Vibeke Arildsen
Hvad forsker du i lige nu?
Jeg forsker i bløde robotter, som er en ny robottype, der har vundet frem de seneste 10 år. I modsætning til robotter af plastik eller metal, som har meget fastlåste måder at bevæge sig på, er bløde robotter lavet af materialer som silikone, som man kan støbe i lige præcis den form, man vil have. I stedet for at bruge elektromotorer, som i almindelige robotter, kan man få dem til at bøje eller bevæge sig ved hjælp af trykluft. Bløde robotter har enormt mange praktiske fordele. Det bløde materiale kan man udnytte i industrirobotter, så de fx kan samle en tomat op uden at beskadige den. De er også sikrere at interagere med end robotter lavet af metal.
Jeg bruger min baggrund som fysiker og kunsthistoriker til både at bygge bløde robotter og finde nye måder, hvorpå man kan designe og styre dem med informationsteknologi. Hensigten med min forskning er dels at levere tekniske bidrag til feltet. Men som kunsthistoriker er jeg især interesseret i, hvad de æstetiske aspekter af teknologien betyder for dens fremtidige anvendelse og udvikling. Det udforsker jeg blandt andet gennem kunstnerisk praksis og analyse funderet i medie- og kulturteori.
Hvad har du fundet ud af indtil videre?
Fra film og litteraturen har vi en masse kulturelle forestillinger om, hvad robotter er, og hvordan de opfører sig. Robotters fysiske udformning har stor betydning for vores forestillinger om, hvad de kan, og hvordan vi interagerer med dem. Bløde robotter er inspirerede af biologien, fx bløde dyr som blæksprutter eller larver. Overfladen føles lidt som huden på et menneske eller et dyr, og måden, de bevæger sig på, ligner også noget, vi forbinder med et levende væsen.
Jeg mener, at hvis man skal have det fulde udbytte af de bløde robotter, er man nødt til at gå tværfagligt til værks og se på både teknikken og æstetikken. Man taler altid om fordelene ved robotter, men tværfagligheden er også god til at identificere begrænsningerne. I nogle sammenhænge vil teknologien ikke være så anvendelig, eksempelvis fordi folk ikke genkender dem som robotter. I øjeblikket arbejder man med at udvikle bløde robotarme til at give ældre og handicappede bad. Her er det vigtigt at bruge æstetikken og de kulturelle forestillinger om robotter til at overveje, hvilken oplevelse det egentlig er at få et bad af en sådan robot – er det noget, de potentielle brugere vil acceptere, eller kan vi droppe ideen på forhånd?
Hvad er det mest spændende ved dit felt?
Bløde robotter er et felt, der hele tiden bevæger sig i nye retninger, og hvor man er helt nede og rode i materien. Materialeforskere, robotingeniører, dataloger og biologer arbejder sammen og udfordrer ideen om, hvad en robot kan være. Lige nu forsker man fx i, om man kan skabe bæredygtige robotter i materialer, der forgår efter de har udført deres opgave. Dette økologiske perspektiv synes jeg bl.a. er enormt spændende.
Jonas Jørgensen, ph.d.-studerende, email jjoe@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk