Kompetenceprofiler for forskere og undervisere
IT-Universitetets kompetenceprofiler for adjunkter, lektorer og professorer visualiserer en bred vifte af kompetencer indenfor undervisning og forskning. Hver enkelt kompetence skal ses som del af de samlede kompetencer, der kræves for at avancere til adjunkt, lektor eller professor.
Formålet med kompetenceprofilerne er at hjælpe forskere, undervisere, ledelsen, administrationen, fagforeninger, og andre interessenter med forventningsafstemning i forbindelse med ansættelse og karriereudvikling og skaber samtidigt et overblik over de mange forskellige kompetencer, der er behov for i udvikling og vedligeholdelse af universiteters kerneopgaver.
På ITU er kompetenceprofilerne et vigtigt parameter i vurderingen af ansøgninger til akademiske stillinger såvel som under selve ansættelsen, hvor kompetenceprofilerne rammesætter den løbende udvikling af kompetencer, herunder for eksempel MUS og læringsforløb, for ITU´s forskere og undervisere.
IT-Universitetets Kompetenceprofiler